“Tro på Gud, eller du går fortabt!”
Jeg tror vi alle har mødt velmenende missionerende kristne, som har prøvet at omvende os. Personligt har jeg det sådan med dem, at jeg godt kunne undvære deres påtrængende adfærd.
I søndagens historie udfordrer Jesus sine disciple til at gå ud og missionere. I første omgang kan jeg godt have det lidt anstrengt med det, men måske er der alligevel fornuft i det …
Hør mere her:
Du kan også læse talen her. Bemærk, at der ofte er lidt forskel mellem det talte og det skrevne ord.
Prædiken søndag d. 3. juli 2016.
Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.
Tekster: Lukas 10,1-12 & 17-20.
“Tro på Gud, eller du går fortabt!”
Jeg tror, vi alle har mødt velmenende missionerende kristne, som har prøvet at omvende os.
Personligt har jeg det sådan med dem, at jeg godt kunne undvære deres påtrængende adfærd.
I dagens historie udfordrer Jesus sine disciple til at gå ud og missionere.
I første omgang kan jeg godt have det lidt anstrengt med det, fordi jeg godt ved, at hvis Jesus siger noget til disciplene, så kan vi trygt gå ud fra, at det også gælder os.
Hånden på hjertet. Vi ved jo godt, at vi som kirke og som individder er sendt til Odense og Fyn med et klart budskab om Guds kærlighed.
Vi ved det, fordi vi, når vi bliver medlemmer af kirken, lover at være med til at opretholde Metodistkirken bl.a. ved vores vidnedsbyrd.
Så uanset om vi vil det eller ej, så er vi missionærer.
Det er vi, fordi folk godt ved, hvor vi hører hjemme og det at være medlem af en Metodistkirke i høj grad signalerer at det med tro, betyder noget for os.
Jeg vil faktisk påstå, at mennesker forventer af os, at vi på en eller anden måde giver udtryk for vores tro.
Jeg vil da lyve, hvis jeg sagde at det ikke var vigtigt for mig, om menesker omkring mig finder tro på Gud. Det er da hammervigtigt for mig, fordi jeg tror, at det er noget at det beste der kan ske for et menneske, at indse at Guds kærlighed og omsorg også gælder dem.
Men vi er så bange for at det bliver kejtet, at have snakken om Gud med et andet menneske.
Måske også fordi, vi har prøvet at være i en sådan samtale, hvor vi ikke synes, at det går ret godt for os, og vi fortryder, at emnet overhovedet blev bragt på bane.
Jesus samler 72 andre. Med andre menes der formodentligt andre end de tolv. Så det var altså ikke de tolv fra inderkredsen, men 72 af dem, som følger Jesus, som han samler, for at sende dem ud to og to. Alle sendes ud til steder, hvor han selv senere vil komme.
Jesus instruerer dem i ikke at tage pung eller taske med. Med andre ord, I skal ikke være distraherede. Fokus på opgaven.
Han siger også direkte til dem, at der vil være byer, hvor de ikke vil lykkes med deres forehavende. Byer, hvor man ikke vil tage mod dem.
I skal vide, at Guds rige er kommet nær! Og så går man videre. Jeg tænker tit på, hvor længe kirker bliver ved med at have de samme aktiviteter, men tilsyneladende aldrig reagerer på, at der ikke kommer mennesker til det. Der tror jeg, vi kan lære af Jesus.
Inden Jesus sender dem ud, siger han til dem: Jeg sender jer ud som får blandt ulve.
De skal vide, at det kan blive hårdt. Men omvendt er høsten stor og arbejderne få. Der er nok at gøre.
36 byer får besøg af mennesker, som forberedes på at Jesus kommer.
I 36 byer fortælles om en Gud, som kan være en far.
36 byer får at vide, at Gud ikke har glemt dem.
I 36 byer helbredes de syge.
36 byer svømmer over med Guds kærlighed.
Da de 72 vender tilbage er er euforiske over, hvad de har oplevet. De beskriver malerisk, hvordan de ligefrem har set det onde i verden vige for kærligheden.
Tænk hvilken forskel det har gjort for mennesker i de byer.
Tænk hvor du havde været, hvis ikke nogen havde fortalt dig om Gud?
Vi kommer ikke uden om, at vi er i mission, og at vi er sendt til verden med et klart budskab om Guds kærlighed.
Vi behøver ikke at fremture med det, som jeg tror vi alle har oplevet, som ubehageligt. Men omvendt skal vi heller ikke lægge skjul på, hvad vi tror på.
Man behøver ikke at kunne forklare alt, men vi kan alle stå ved det vi tror på.
I den sidste uge, har jeg været på højskole, og dér ved folk godt, at jeg er præst. Jeg oplever hele tiden gennem såden en højskoleuge, at mennesker kommer til mig og siger: “Må jeg godt lige spørge dig om noget?”
Det de spørger om er tro…. ikke om, hvor jeg har købt mine sko.
Jeg forstår, hvad Jesus siger, når han taler om at høsten er stor, men arbejderne få.
Men det er os, der har den. Det er os, der er på.
Gå, siger Jesus, jeg sender jer ud som lam blandt ulve!
De 72 klarede det rigtigt godt.
Det vil vi også!
Amen.