Awesome – gospelgudstjeneste med gospelkoret Nardus

Når jeg kigger op i en stjernehimmel, når jeg løber i skoven og ser anemonerne vidne om forårets komme, når jeg går tur ved havet og virkelig oplever naturen, så kan jeg godt føle mig lille og undrende over, hvor fantastisk flot og smukt Gud har skabt verden.

Midt i verdens mylder af liv er et af kristendommens budskaber, at midt i vrimlen af stjerner og mennesker, da har Gud set hver enkelt menneske. Da har Gud set og hørt dig. Det er da så forunderligt at jeg helt mangler ord, men alligvel handler dagens tale om dette:

podcast-large

Kærligheden uddriver frygt – Ordinationsgudstjeneste ved Landsmødet 2013. Prædikant biskop Christian Alsted

Dean Andersen ordineres af biskop Christian Alsted, distriktsforstanderne Keld Munk og Jørgen Thaarup. Desuden lægger hans valgte fadder Pastor Mark Lewis og en leder fra hans lokale menighed, Bettina Pedersen også hænderne på ham.
Pastor Dean Andersen ordineres af biskop Christian Alsted, distriktsforstanderne Keld Munk og Jørgen Thaarup. Desuden lægger hans valgte fadder, pastor Mark Lewis og en leder fra hans lokale menighed, Bettina Pedersen, også hænderne på ham. Efter ordinationen er Dean Andersen ældste i Metodistkirken i Danmark. (Foto: Thomas Risager, iPhone 5)

 

Ved den afsluttende ordinationsgudstjeneste på landsmødet talte biskop Christian Alsted om kærlighedens evne til at fordrive frygten.

Gudstjenesten blev indledt med ordene fra 1. Johannesbrev kapitel fire vers 16b-19, hvor der står:

“Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. v17  Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, v18  men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. v19  Vi elsker, fordi han elskede os først.”

Den bibeltekst, som Christian taler over er fra Markusevangeliet kapitel fire vers 35-41 om stormen på søden.

Undervejs i talen referer Christian Alsted til et “videoklip med Stefan” dette er ikke med i selve talen, men du kan se det i bunden af denne side.

podcast-large

Forud for landsmødet har mennesker fra Metodistkirken i Odense medvirket i nogle korte videoklip, hvor de fortæller om deres vej til kirken og, hvad tro er for en størrelse i deres liv. Èn af dem er Stefan, hvis video, du kan se her:

[wpvideo V2Hbek2o]

Hvis jeg ikke ser det, tror jeg det ikke.

Hos Johannes kan vi læse, hvordan disciplene møder den opstandne Jesus på dagen, hvor han opstod fra de døde.

Disciplen Thomas var ikke med ved den anledning og han var ikke nem at overbevise, da de andre i deres begejstring fortalte om, hvad de havde oplevet. Han sagde: “Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.”

Ugen efter sker miraklet igen. Jesus kommer tilbage og står midt i blandt dem. Han siger:”Fred være med Jer!” og i samme sætning, siger han til Thomas: “Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.«  Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!”

Hør mere om den historie her.

podcast-large

Han er opstået – Påskedag 2013

I Markusevangeliet kan vi læse:

Markusevangeliet kapitel 16 vers 1-8. Jesu opstandelse.

Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. v2  Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. v3  Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« v4  Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. v5  Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. v6  Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! v7  Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« v8  Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.

Det er påskemorgen. Kirken er fyldt med mennesker. Gospelkoret Emmaus indleder med at synge Don’t Cry…. Så er det påske.

Undervejs døber vi Maria på 8 år og lidt senere hendes lillesøster Mette. Alt i alt: Det er påske, det er opstandelsesdag, det er håb, tro og glæde.

Hør mere her:

podcast-large

Jesus kommer til byen – Palmesøndag 2013

Palmesøndag er indledningen til påsken, som vi kender den. Jesus opfører sig ikke, som man kunne forvente af en leder og kommende konge, hvilket var folkets forventning til ham.

Han kommer stille ridende ind i Jerusalem på et æsel. Folket byder velkommen, viftende med palmegrene mens de råber: “Hosianna!”

I dagens tale reflekterer Thomas Risager over det med at leve op til forventninger og det at have et håb for livet, også selvom om man måske ikke helt forstår.

Palmesøndag er indledningen til Guds største kærlighedsytring mod mennesker.

Hør mere her….

podcast-large

Stom Clouds May Rise – Gospelgudstjeneste med Nardus

Ingen af os går gennem livet uden udfordringer eller problemer. Nogle gange rejser livets storme sig ud af det blå og vi overraskes og forvirres.

Hvorfor skulle det lige ramme mig?

Det er et paradoks i et moderne menneskeliv, at vi må leve med at der er spørgsmål, som forbliver ubesvarede. Vi har det svært med meningsløsheden. Men måske er det bare et grundvilkår i livet.

Min gamle sjælesorgslærer sagde: “Det er ikke alt, der sker, som kommer af Guds hånd, men alt hvad der sker, vil han tage i sin!” I mine øjne er dette et super citat, som jeg kan bruge, når jeg synes, det stormer for meget i mit liv.

Hør mere her:

podcast-large

Og de levede lykkeligt… 3/4

Hvad mænd drømmer om kvinder ved om mænd

I januar måned handler gudstjenesterne om lykke, kærlighed, romantik, kærester og sex.

Det var kærlighed ved første blik, og de levede lykkeligt sammen til deres dages ende! Sådan optræder kærligheden ofte på film og i bøger – og drømmer vi ikke alle sammen om det?

I virkelighedens verden kommer lykken i parforholdet ikke af sig selv. Det tror jeg, at vi alle kan tale med om.

Men hvad er det for nogle mekanismer, der er på spil, når to mennesker, som elsker hinanden, lever sammen?

Hvorfor bliver det nogle gange så besværligt, selvom alle intentioner er gode?

Er der mon svar på nogle af spørgsmålene i Bibelen?Skal man blive sammen for enhver pris?

Skal man blive sammen for børnenes skyld?

I det seneste år har vi oplevet flere familier gå i stykker, og vi har oplever flere par, der har fundet sammen og vi har viet flere af dem.

Kærlighed og parforhold er et centralt tema i et menneskes liv og i kirken her forsøger vi at tale om de ting, som fylder i vores helt almindelige liv, for kærligheden er jo fantastisk – og nogen gange smertefuld.

I dagens tale afsløres det hvad mænd drømmer om kvinder ved om mænd. Der anvendes data fra en undersøgelse i en stor amerikansk metodistkirke og på Facebook og på mail har rigtigt mange mænd (-og et par kvinder) bidraget til dagens tale. Tak for hjælpen kære mænd.

En mand siger: Vi giver ikke altid forklare hvad vi mener. Forskellen mellem mænd og kvinder er både en gave og en opgave. Hør mere her:

podcast-large

Og de levede lykkeligt til deres dages ende 2/4

Hvad kvinder drømmer om, at mænd ved om kvinder.

I januar måned handler gudstjenesterne om lykke, kærlighed, romantik, kærester og sex.

Det var kærlighed ved første blik, og de levede lykkeligt sammen til deres dages ende! Sådan optræder kærligheden ofte på film og i bøger – og drømmer vi ikke alle sammen om det?

I virkelighedens verden kommer lykken i parforholdet ikke

af sig selv. Det tror jeg, at vi alle kan tale med om.

Men hvad er det for nogle mekanismer, der er på spil, når to mennesker, som elsker hinanden, lever sammen?

Hvorfor bliver det nogle gange så besværligt, selvom alle intentioner er gode?

Er der mon svar på nogle af spørgsmålene i Bibelen?Skal man blive sammen for enhver pris?

Skal man blive sammen for børnenes skyld?

I det seneste år har vi oplevet flere familier gå i stykker, og vi har oplever flere par, der har fundet sammen og vi har viet flere af dem.

Kærlighed og parforhold er et centralt tema i et menneskes liv og i kirken her forsøger vi at tale om de ting, som fylder i vores helt almindelige liv, for kærligheden er jo fantastisk – og nogen gange smertefuld.

I dagens tale afsløres det hvad kvinder drømmer om mænd ved om kvinder. Der anvendes data fra en undersøgelse i en stor amerikansk metodistkirke og på Facebook og på mail har rigtigt mange kvinder bidraget til dagens tale. Tak for hjælpen kære kvinder.

En siger: Meget generaliseret så kan mænd måske betegnes som en kommode hvor skuffer (emner, aktiviteter mv) kan trækkes ud og lukkes i igen alt efter hvad der er på dagsordenen.. Kvinder er mere som et klædeskab – og roder det i det ene hjørne, så kan det også godt rode i resten af skabet.. Nogle gange kræves der lidt hjælp til “den kvindelige oprydning” i form af, at der i samtalen er plads til at få sat ord på det, der roder.. Og det er ikke altid fuldstændig klart for nogle af parterne i begyndelsen af samtalen.. Det kan være nødvendigt at tale sig frem til det, man mener – også selvom manden har et andet “skuffesystem” og ikke helt forstår alle mellemregningerne….

podcast-large

Og de levede lykkeligt til deres dages ende 1/4

I januar måned handler gudstjenesterne om lykke, kærlighed, romantik, kærester og sex.

Det var kærlighed ved første blik, og de levede lykkeligt sammen til deres dages ende! Sådan optræder kærligheden ofte på film og i bøger – og drømmer vi ikke alle sammen om det?

I virkelighedens verden kommer lykken i parforholdet ikke

af sig selv. Det tror jeg, at vi alle kan tale med om.

Men hvad er det for nogle mekanismer, der er på spil, når to mennesker, som elsker hinanden, lever sammen?

Hvorfor bliver det nogle gange så besværligt, selvom alle intentioner er gode?

Er der mon svar på nogle af spørgsmålene i Bibelen?Skal man blive sammen for enhver pris?

Skal man blive sammen for børnenes skyld?

I det seneste år har vi oplevet flere familier gå i stykker, og vi har oplever flere par, der har fundet sammen og vi har viet flere af dem.

Kærlighed og parforhold er et centralt tema i et menneskes liv og i kirken her forsøger vi at tale om de ting, som fylder i vores helt almindelige liv, for kærligheden er jo fantastisk – og nogen gange smertefuld.

I dagens tale går vi ind bag den teologi, som ligger i skabelseshistorien, for gode input i de første af bibelens kapitler. Hør mere her:

podcast-large