I dag taler jeg over en tekst fra Matthæusevangeliet kapitel 21 om de onde vingårdsbønder. Når man læser den tekst, kan man godt blive lidt skræmt, men der er mening med galskaben. Jesus fortæller en lignelse – en historie, hvor han tager udgangspunkt i noget alle kender, og anvender det til at fortælle noget nyt og overraskende om Gud.
Hør mere her….
Når vi taler om vaner, tænker vi oftest på de dårlige vaner, som for meget vin eller for meget tobak. Men faktisk er vaner en utroligt smart ting, fordi de aflaster vores hjerne. Hvad har det nu med tro at gøre, ja det har vi talt om de sidste fire søndage i Metodistkirken. Her er den sidste af de fem taler.
I dag er der rigtigt mange involveret i gudstjenesten. De menesker, som har været en del af forårets kursus VEJEN beder bønner, læser tekster og giver små taler og historier fra deres egne erfaringer med vaner – både gode og dårlige.
Dagens tale fokuserer på, hvordan Jesus omtaler efterfølgelse. Det er et ord, som vi ikke anvender i det daglige, men Jesus udfordrer os til handle på vores tro – og det er en god vane.
Når vi taler om vaner, tænker vi oftest på de dårlige vaner, som for meget vin eller for meget tobak. Men faktisk er vaner en utroligt smart ting, fordi de aflaster vores hjerne. Hvad har det nu med tro at gøre, ja det kommer vi til at tale om de næste fem søndage i Metodistkirken.
Her er den anden af talerne, hvor Thomas Risager taler ud fra Matthæusevangeliet kapitel 14, 22-33 & Romerbrevet kapitel 10, 5-15.
Når vi taler om vaner, tænker vi oftest på de dårlige vaner, som for meget vin eller for meget tobak. Men faktisk er vaner en utroligt smart ting, fordi de aflaster vores hjerne. Hvad har det nu med tro at gøre, ja det kommer vi til at tale om de næste fem søndage i Metodistkirken.
Her er den første af talerne, hvor Thomas Risager taler ud fra Matthæusevangeliet kapitel 14, 13-21:
Bespisningen af de fem tusind
v13 Da Jesus hørte det, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. v14 Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. v15 Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.« v16 Men Jesus svarede dem: »De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!« v17 De sagde til ham: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« v18 Han sagde: »Giv mig dem!« v19 Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. v20 Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. v21 Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.
Hør mere her:
Fra midten af 1980erne og frem var det meget udbredt med vækstrgrupper og Undersøgelsesgrupper, hvor man virkelig gik i dybden med bibellæsning og disciplin omkring bøn. Noget af det gode ved den bevægelse var, at en havde fokus på at udruste deltagerne til at forstå, at vi altså som kirke er i mission.
Du kan høre mere her, hvor Thomas Risager forsøger at uddybe, hvorfor der er gode ting, som vi kan tage med os fra vores fortid.
Sidste søndag fokuserede vi på Jesu ord i Missionsbefalingen. Denne søndag kigger vi nærmere på Jesu ord fra udsendelsestalen. Det er tydeligt, at jesus sender sine disciple ud i en hård virkelighed. Det kan være lidt svært for os at sætte os ind i, for vi er jo vant til at det er så hyggeligt at tro. Men der er måske mere i det end som så. Hør mere her:
Når der gives en befaling, så tænker man måske umiddelbart på noget med “kæft trit og retning.” I bibelen, helt konkret i Matthæusevangeliets kapitel 28 vers 16-20, finder vi det afsnit, som vi kalder Missionsbefalingen. Her siger Jesus noget meget vigtigt: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«”
Er det en befaling, som Jesus her giver, eller kan det forstås lidt anderledes. Hør mere mens Thomas Risager forsøger at uddybe dette.
I er jordens salt! Sådan siger Jesus til sine disciple. Er der nogen sinde nogen som har sagt sådan til dig? Det har nok nærmere været noget i retning af: “Vil du række mig saltet?” For salt står jo på ethvert veldækket middagsbord.
I dagens tale, tager Thomas Risager fat i begreberne salt og lys, som Jesus anvender om sine disciple.
Hør mere her:
I kirken er Bibelen en helt central bog. Det er ud fra historierne i denne, at hele kirkens liv har sit udspring. I kirken opfordrer vi alle til at læse i deres bibel, for der er så meget rigdom i Bibelen og den indeholder alt, hvad der skal til for at holde vores tro levende.
Men ofte, når vi læser i Bibelen, så kan vi blive forfærdede over den grusomhed, som vi finder i dele af Det Gamle Testamente, og vi kan forvirres af sammenhængen med den kærlighed, som vi hører Jesus tale om og udleve. Hvordan i alverden hænger dette sammen?
Gennem de næste fem uger er temaet for gudstjenesterne “Læg arm med Bibelen.” Her vil jeg forsøge at fortælle mere om, hvordan bibelen egentlig blev til og vi vil diskutere nogle af de spørgsmål, som generer helt almindelige mennesker.
I dag er der fokus på, hvordan evangelierne er skrevet og udvalgt.