Det tror vi 4: Nadver

Hvad er forskellen på den kirke, du kommer i, og de almindelige kristne? Eller værre endnu: Hvad er forskellen på jer og de kristne?

Når man er medlem af, eller kommer i en anden kirke end den store folkekirke, så mødes man ofte af spørgsmål, som dem jeg lige har stillet.

Det som folk oftest mener er, hvad er forskellen på Metodistkirken og folkekirken. Det er et godt og fair spørgsmål, som jeg tror mange af os, har været ude for, at blive afkrævet et svar på.

Som sidebemærkning skal man også ofte forklare, hvad folkekirken egentlig står for, for det er ganske uklart for rigtigt mange mennesker.

Vi midt i en ny prædikenserie, som på den ene side tager udgangspunkt i spørgsmålene. Som Minoritetskirke eller som mennesker, som på den ene eller anden måde har tilknytning til en kirke, som denne, så mødes vi med spørgsmål som hvad tror du egentlig på, og hvad er forskellen? Og det er fuldstændigt fair, folk spørger jo af interesse.

Første søndag i denne serie talte vi om dåben. Her i kirken praktiserer vi barnedåb, men har ingen som helst problemer med at døbe voksne, som ikke i forvejen er døbt. Det er vigtigt for os, at vi døber barnet fordi det allerede ER Guds barn. Og det er vi så heldige, at vi har fået lov at opleve igen i dag.

Vi har talt om, hvordan vi erfarer frelsen som en proces. Som en rejse, vi alle er på. Målet for den rejse er at få en relation med Gud, som er ligesom den nære relation Adam og Eva havde med Gud i skabelsens begyndelse – altså før de spiste af den forbudte frugt.

Vi lærte om at nåden er helt central for vores oplevelse af at Gud ændrer os efterhånden, som vi kommer nærmere ham. Egentlig kan vi ikke gøre noget ved det selv, for som det siges i Efeserbrevet: “v8  For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. v9  Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.”

Vi har talt om nådemidlerne. John Wesley nævner traditionelt 5 nådemidler:

Bibel, Bøn, Kirken (De helliges fællesskab) Dåb, Nadver.

Disse er Guds gaver af nåde til os. Gaver, som hjælper os til at erfare den realitet det er, at Gud elsker os ubetinget.

Altså for vores skyld – ikke for Guds skyld.

I dag skal vi så tale om nadver, som jo er et af nådemidlerne. Men af de fem nådemidler, er der også to af dem, som er sakramenter.

Definitionen på et sakramente er: (af lat. sacramentum ‘sikkerhedsstillelse, ed’, afledn. af sacer ‘hellig’), nådemidler, )…. i kristen teologi, en ved Jesus Kristus indstiftet tegnhandling, der formidler Guds nåde, og ved hvilken de troende erfarer Guds nærvær.

Hvem af os kan forklare hvad der sker, når vi sidder sammen rundt om alterbordet og modtager lidt brød og lidt vin. Jeg vil alligevel forsøge mig.

Hør mere her:

 

podcast-large

Det tror vi 3: Nådemidlerne

Hvad er forskellen på den kirke, du kommer i, og de almindelige kristne? Eller værre endnu: Hvad er forskellen på jer og de kristne?

Når man er medlem af, eller kommer i en anden kirke end den store folkekirke, så mødes man ofte af spørgsmål, som dem jeg lige har stillet.

Det som folk oftest mener er, hvad er forskellen på Metodistkirken og folkekirken. Det er et godt og fair spørgsmål, som jeg tror mange af os, har været ude for, at blive afkrævet et svar på.

Som sidebemærkning skal man også ofte forklare, hvad folkekirken egentlig står for, for det er ganske uklart for rigtigt mange mennesker.

Vi kører for tiden en ny prædikenserie, som på den ene side tager udgangspunkt i spørgsmålene, og på den anden side slet ikke gør det. Dette kræver lidt forklaring. Som Minoritetskirke eller som mennesker, som på den ene eller anden måde har tilknytning til en kirke, som denne, så mødes vi med spørgsmål som hvad tror du egentlig på, og hvad er forskellen? Og det er fuldstændigt fair, folk spørger jo af interesse.

Når jeg så alligevel tager lidt forbehold, så er det fordi jeg, ønsker at tage fat i alle de ting og begreber, som gør at vi er metodistkirke. Vores teologi og kirkeforståelse fortjener at blive forklaret sådan, som den er, for den kan godt stå alene.

Første søndag i denne serie talte vi om dåben. Her i kirken praktiserer vi barnedåb, men har ingen som helst problemer med at døbe voksne, som ikke i forvejen er døbt. Det er vigtigt for os, at vi døber barnet fordi det allerede ER Guds barn.

I søndags talte vi om, hvordan vi erfarer frelsen som en proces. Som en rejse, vi alle er på. Målet for den rejse er at få en relation med Gud, som er ligesom den nære relation Adam og Eva havde med Gud i skabelsens begyndelse – altså før de spiste af den forbudte frugt.

Vi lærte om at nåden er helt central for vores oplevelse af at Gud ændrer os efterhånden, som vi kommer nærmere ham. Egentlig kan vi ikke gøre noget ved det selv, for som det siges i Efeserbrevet: “v8  For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. v9  Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.”

I lyset af det, så er det altså lidt underligt at jeg i dag vil tale om et andet centralt begreb, nemlig nådemidlerne. For hvis man forstår det forkert, og det gør vi ikke efter i dag, så kan det virke som om vi alligevel skal knokle os til alt det, som jeg i søndags sagde, var en gave, som Gud giver helt uden fortjeneste til hvert enkelt menneske.

Metodistkirkens kirkefader John Wesley beskriver nådemidlerne, som Guds gave af nåde til os. Gaver, som hjælper os til at erfare den realitet det, er at Gud elsker os ubetinget.

Altså for vores skyld – ikke for Guds skyld. …. Hør mere her:

podcast-large

De var ude af sig selv af forundring – Pinse 2013

Kender du det, at du ankommer senere end alle andre til et arrangement, f.eks. et åbent hus i anledning af en fødselsdag?

Når du kommer ind af døren, går det op for dig, at snakken den virkelig går. Folk hygger sig og er vældigt højrøstede og man kan tage sig selv i at tænke, at det virker som om et par stykker af dem- og her nævner vi ikke navne –  i hvertfald har smagt rødvinen.

Der er nogen, der siger at lidt alkohol løsner tungebåndet, og jeg vil da medgive, at der nok er noget om snakken, men også at det ikke er nogen ny tanke.

Allerede i bibelens univers eksisterede denne fordom.

Det er netop denne fordom disciplene udsættes for, da folket ude på gaden i Jerusalem kan høre dem tale om Guds underværker på deres egne sprog. …. Hør mere her:

 

podcast-large

Vækst 3 – Frugtbar vækst

I dag fortsætter vi vores serie med fællestemaet vækst. Kirken har snart årsfest (9. marts) og her vil vi fremlægge beretninger, hvor vækst er et af nøgletemaerne. Dette gør vi fordi vi kan se, at kirken vokser og vi tror at dette fortsætter.

Når vi taler om vækst i kirker er der to sider af det. På den ene side, er det vigtigt at forstå, at uanset vore bedrifter er al vækst givet af Gud.

v6  Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, v7  så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst.

På den anden side, så er det kirkens opgave – vores opgave, at sikre at alt er rede til den vækst, som Gud giver.

Vi skal sørge for at vi er klar til at møde nye mennesker, sikre at vi er i stand til at være der for mennesker, som har brug for det.

Vi skal lave tidssvarende aktiviteter og relevante gudstjenester, som samtidigt har sin rod dybt nede i det  bibelske grundlag.

De følgende søndag tager vi fat i nogle af de beretninger, hvor vækst sker, eller hvor Jesus forklarer, hvordan det hænger sammen og vi peger på bibelske historier, hvor vi  vil opleve at der, hvor Gud velsigner, sker væksten og det endda nogen gange så voldsomt, at det har karakter af et mirakel.

Historien om kirken her er næsten sådan et mirakel. Det er vigtigt at huske på, at kirke aldrig må handle om kirken, men om de mennesker, som er i den eller endog de mennesker, som endnu ikke er i den.

Hør mere her, hvor kirkens præst Thomas Risager taler ud fra en bibeltekst i Lukasevangeliets kapitel 13 vers 1-9.

podcast-large

På fisketur i Bibelen 3/3

Dagens tale er den tredje og sidste i serien.

Du kan godt lade skægget stå og finde en gammel sweater frem – for vi skal på fisketur! I bibelen finder mange af de centrale historier sted ved vandet, og derfor fylder historier om fisk og fiskeri en hel del. Jesus taler f.eks. om at gøre disciplene til menneskefiskere. I november måned er bibelens fiskehistorier madding – for at få dig til at komme i kirke….

I dag handler det om historien fra Lukasevangeliet kapitel 5 vers 1-11 om Peter, som fanger en hel masse fisk, da han kaster nettet ud, der hvor Jesus siger, han skal.

I disse tre uger bliver alle også udfordret til at læse i bibelen. Kirken har udgivet et lille hæfte med en læsning og en eftertanke til hver dag. Hæftet kan du hente her

I dagens tale åbenbarer Jesus sig, for sine disciple på ved søen. Det er længe siden, de har oplevet Jesus, så de er taget hen til et af de steder, hvor de oftest har set ham. Og ganske rigtigt, bedst som de er igang med at fiske, er han der sammen med dem.