Gospelkoret Nardus giver den gas ved dagens gospelgudstjeneste, Temaet er tvivlen og troen. Tro er en underlig størrelse og den er ikke nem at måle. I dagens tale fortæller Thomas Risager historien om en mand, der kommer til Jesus med sin syge søn. Jesus siger til manden at alt er muligt for den, der tror, hvortil manden svarer: “Jeg tror, hjælp min vantro!”
Hør mere her….
Den 24. maj 1738 er en utrolig vigtig dato i dit liv! Det har du nok aldrig tænkt over, men jeg siger dig, at det er en vigtig dato.
Det er den fordi den dato – den 24. maj 1738 – eller rettere, det som skete den dag har påvirket verden. Det lyder måske stort, men det har den.
Inden vi kommer dertil, får får du lige et lynresumé af den prædikenserie, som vi afslutter i dag.
Vi har haft gang i en prædikenserie, der hedder “Det tror vi! Det har vi, fordi rigtigt mange af os, som er medlemmer af, eller kommer i, Metodistkirken her, har oplevet at få spørgsmål som: “Hvad er forskellen på jer og de almindelige kristne?”
Det må man finde sig i, når man som vi, kommer i, som det officielt hedder, et fra folkekirken afvigende trossamfund.
Det som folk mener med deres spørgsmål er jo bare, hvad er det der med Metodistkirken for noget? Og det synes jeg jo, er helt fair.
Derfor har vi siden den første søndag i august talt om:
Metodistkirkens syn på dåben. Her i kirken praktiserer vi barnedåb, men har ingen som helst problemer med at døbe voksne, som ikke i forvejen er døbt. Det er vigtigt for os, at vi døber barnet fordi det allerede ER Guds barn. Vi døber ikke for at gøre barnet til Guds barn, men for at understrege en realitet, som allerede er. Barnet ER Guds barn.
Vi har talt om, hvordan vi erfarer frelsen som en proces. Som en rejse, vi alle er på. Målet for den rejse er at få en relation med Gud, som er ligesom den nære relation Adam og Eva havde med Gud i skabelsens begyndelse – altså før de spiste af den forbudte frugt.
Vi lærte om at nåden er helt central for vores oplevelse af, at Gud ændrer os efterhånden, som vi kommer nærmere ham. Vi kalder processen for Helliggørelse.
Vi har talt om nådemidlerne. John Wesley – vores kirkefader, som vi skal høre mere om i dag, nævner traditionelt 5 nådemidler:
Bibel, Bøn, Kirken (De helliges fællesskab) Dåb, Nadver.
Disse er Guds gaver af nåde til os. Gaver, som hjælper os til at erfare den realitet det er, at Gud elsker os ubetinget.
Altså for vores skyld – ikke for Guds skyld.
I søndags talte vi om nadveren. Brød og vin. Vi lærte at nadverens oprindelse kommer fra Jesus selv, som befalede disciplene at gøre det, for at mindes ham. Vi blev klar over at jeg i hvert fald ikke kan forklare det, så vi kan forstå det. Men jeg håber at vi alle husker, at nadveren er ALLE velkommen til at tage del i. Det kræver ikke tro, eller at man har læst bibelen. Nadveren er vores mulighed for at handle på kirkens budskab om at Jesus har givet sig selv for at vi skal leve.
Du kan høre alle talerne fra www.metodistkirken-odense.dk
Nu har vi så haft en hel prædikenserie, som handler om at forstå metodistkirken. Fælles for det hele er at vi skal bruge hjerneaktivitet og intellekt.
Meget ofte gør vi os skyldige i at reducere – vi tror måske at vi opløfter, men det gør vi ikke – tro til noget intellektuelt.
Når præster forberede prædikener anvender vi hele vores uddannelse og hvis vi kan komme til det spiller vi med alle vore akademiske muskler. Der skal helst være et par græske ord, så vi lyder rigtigt dannede. På den måde reducerer vi tro til noget, som kun finder sted i vores hoved.
Hånden på hjerter, eller rettere hånden på hjernen, hvem af os kan fuldt og helt ved hjælp af vores forstand forklare tro?
Og så kommer vi tilbage til påstanden om at d. 24. maj 1738 er en vigtig dag for dit liv, ja for hele verden. For her sker der noget, som forandrer kirkens – ikke bare metodistkirkens, for den fandtes endnu ikke – måde at beskrive tro.
Hør mere her….
“Hvad er forskellen på den kirke, du kommer i, og de almindelige kristne?” Eller værre endnu: “Hvad er forskellen på jer og de kristne?”
Når man er medlem af, eller kommer i en anden kirke end den store folkekirke, så mødes man ofte af spørgsmål, som dem jeg lige har stillet.
Det som folk oftest mener er, hvad er forskellen på Metodistkirken og folkekirken. Det er et godt og fair spørgsmål, som jeg tror mange af os, har været ude for, at blive afkrævet et svar på.
Som sidebemærkning skal man også ofte forklare, hvad folkekirken egentlig står for, for det er ganske uklart for rigtigt mange mennesker.
I dag indleder vi en ny prædikenserie, som på den ene side tager udgangspunkt i spørgsmålene, og på den anden side slet ikke gør det. Dette kræver lidt forklaring. Som Minoritetskirke eller som mennesker, som på den ene eller anden måde har tilknytning til en kirke, som denne, så mødes vi med spørgsmål som hvad tror du egentlig på, og hvad er forskellen? Og det er fuldstændigt fair, folk spørger jo af interesse.
Når jeg så alligevel tager lidt forbehold, så er det fordi jeg med den prædikenserie – Det tror vi – som vi indleder i dag, ønsker at tage fat i alle de ting og begreber, som gør at vi er metodistkirke. Vores teologi og kirkeforståelse fortjener at blive forklaret sådan, som den er, for den kan godt stå alene.
Derfor vil jeg så lidt, som muligt, forsøge at forklare tingene i forhold til andre kirker, f.eks. folkekirken. Kun der hvor vi står stejlt overfor hinanden, vil jeg tage jer med gennem en sammenligning.
I dag har vi haft den glæde, at vi har døbt et barn. Igen stort tillykke til Aksel, Martin og Miriam og hele jeres familie med Aksels dåb.
Jeg vil benytte anledningen til at tale om dåb….
Hør mere her:
Alle mennesker oplever at de har behov for at håbe på og bede til Gud eller noget, som er større end en selv. Mange mennesker tænker også over, hvorfor det nogen gange kan opleves som om, at Gud ikke hører vores bønner. I hvert fald er det nogen gange oplevelsen, at vi ikke får de svar, som vi selv synes, at vi skal have.
I dagens tale lader Helge Munk sig inspirere af et stykke i Lukasevangeliet, hvor Jesus taler om bøn.
Hør mere her:
Ved dagens gudstjeneste er det kirkens pensionerede præst Knut Bjarne Jørgensen, som taler.
Han anvender sig af overskriften 3T, som handler om, hvordan mennesker kan bevæge sig fra tvivl til tjeneste. Hør mere her:
Hvis du læser med på dette indlæg er det fordi, du er indfanget af overskriften og har en interesse i kirken og i tro.
I snart tyve år har jeg anvendt al min tid på at arbejde med teologi og kirke. Lad det være sagt med det samme: (forestil dig Ole Henriksens begejstring) “I LOVE IT
På en blog, som jeg for nyligt er begyndt at følge, finder jeg 11 kendetegn, for den kirke, som i fremtiden vil være i stand til at skabe meningsfyldt kontakt til mennesker.
De er:
Læs mere på http://careynieuwhof.com/2013/05/11-traits-of-churches-that-will-impact-the-future/
Hvad mener du? Har han ret, når han sidestiller online relationer med ansigt til ansigt relationer?
På pinsedagen faldt Guds Ånd over disciplene og folket udenfor vinduerne kunne høre og forstå, hvad disciplene sagde, mens de talte om Guds kærlighed.
Efrer nogen tid går det op for Peter, at han hellere må forklare de mange mennesker, som er samlet på Templepladsen, hvad alt dette handler om.
Læs bibelteksten fra Apostlenes Gerniger og hør talen….
Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 14-17, 22-24, 36-41
Da trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til dem: »Jøder og alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå klart for jer, læg mærke til mine ord: v15 Disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredje time på dagen. v16 Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel:
v17 Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme.
v22 Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret – en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved – v23 ham fik I udleveret efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. v24 Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden.
v36 Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.« v37 Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?« v38 Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. v39 For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« v40 Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: »Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!« v41 De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.
Jeg kender nogen, som er ved at lave et nyt bryggers og badeværelse. Gulvet er brudt op og varme- og vandrør ligger blottet nede i jorden inde i huset. Den slags kan jeg slet ikke overskue. Det bliver helt håbløst for mig. Jeg kan ikke se mulighederne. Jeg ser kun hullet i gulvet med den bare jord.
Adventstiden, som begynder i dag, handler om at Jesus er på vej, at Gud griber ind i verden. Fokus er at det folk, som vandrer i mørket skal se et stort lys.
Gud sætter os ikke i ulykken eller bringer os derhen, hvor det er skidt, for at vi kan se hvor fantastisk det gode er. Men, når vi er i skidtet, kan Gud hjælpe os til at se lyset og håbe og drømme om en fremtid og et håb. Dagens advents-tale handler om at når vi er i skidtet, så er der noget fantastisk i at Gud viser os, at selv dér er der lys forude og at hans løfter betyder, at han vil hjælpe os gennem det.
Adventstidens fokus er at vi venter på alt det gode, som er på vej ind i verden. Det ligger forude. Der er lys i mørket. Der er håb om om en ny og bedre verden, om et godt liv til mennesker.
