Guds fred – konfirmation

I aftes var der i mange vinduer tændt levende lys, for at minde os om, at Danmark blev frit. I dag d. 5. maj fejrer vi befrielsen. Vi fejrer freden og vi minder hinanden om, at den fred vi nyder ikke giver sig selv. Enhver fred kommer, fordi mennesker har betalt en høj pris, for at vi kan nyde friheden.

I Johannesevangeliet taler Jesus også om fred, men det er en anden fred end den fred, som verden giver. Jesus taler om Guds fred. Guds fred, som kan opleves og erfares af mennesker i dag. Guds fred, som bl.a. er den stille overbevisning om, at man er set, hørt og elsket. Guds fred er opleves forskelligt fra menneske til menneske. I løbet af ugen, har mange mennesker på Facebook delt deres erfaringer med Guds fred.

Ved gudstjenesten blev tre unge mennesker også konfirmeret, så der var fest i kirken. Hør mere om Guds fred her:

podcast-large

Kærligheden uddriver frygt – Ordinationsgudstjeneste ved Landsmødet 2013. Prædikant biskop Christian Alsted

Dean Andersen ordineres af biskop Christian Alsted, distriktsforstanderne Keld Munk og Jørgen Thaarup. Desuden lægger hans valgte fadder Pastor Mark Lewis og en leder fra hans lokale menighed, Bettina Pedersen også hænderne på ham.
Pastor Dean Andersen ordineres af biskop Christian Alsted, distriktsforstanderne Keld Munk og Jørgen Thaarup. Desuden lægger hans valgte fadder, pastor Mark Lewis og en leder fra hans lokale menighed, Bettina Pedersen, også hænderne på ham. Efter ordinationen er Dean Andersen ældste i Metodistkirken i Danmark. (Foto: Thomas Risager, iPhone 5)

 

Ved den afsluttende ordinationsgudstjeneste på landsmødet talte biskop Christian Alsted om kærlighedens evne til at fordrive frygten.

Gudstjenesten blev indledt med ordene fra 1. Johannesbrev kapitel fire vers 16b-19, hvor der står:

“Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. v17  Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, v18  men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. v19  Vi elsker, fordi han elskede os først.”

Den bibeltekst, som Christian taler over er fra Markusevangeliet kapitel fire vers 35-41 om stormen på søden.

Undervejs i talen referer Christian Alsted til et “videoklip med Stefan” dette er ikke med i selve talen, men du kan se det i bunden af denne side.

podcast-large

Forud for landsmødet har mennesker fra Metodistkirken i Odense medvirket i nogle korte videoklip, hvor de fortæller om deres vej til kirken og, hvad tro er for en størrelse i deres liv. Èn af dem er Stefan, hvis video, du kan se her:

[wpvideo V2Hbek2o]

Klart budskab om Guds kærlighed – Åbningsgudstjeneste ved Metodistkirkens landsmøde 2013

Det er altid en fest, når Metodistkirkens Landsmøde indledes med gudstjeneste. I år var det Odense Metodistkirke, som var værter. Vi havde valgt at holde det på Idrætsefterskolen Lægården i Holstebro (www.optur.nu), for der er bedre plads end i vores egen kirke.

Temaet var “Klar budskab om Guds kærlighed,”dette er også Odense Metodistkirkes mission. Det er det, som kirken overordnet set handler om.

Når min tanke falder på “klart budskab om Guds kærlighed, så kan jeg ikke tænke på noget bedre billede af Guds kærlighed en påskemorgens budskab om Jesu opstandelse. Der ser vi at kærligheden har magt i verden.

Hør mere her:

podcast-large

Jeg har jo sagt jer det!

Jesus bliver lidt skarp overfor en gruppe jøder, som gerne vil have ham til at sige ligeud at han er Kristus. Det kunne da også være så skønt, hvis han bare sagde det direkte, for så kunne al tvivl forsvinde. Hvem ønsker ikke tro uden tvivl? Men spørgsmålet er om det egentlig findes. Tro er en gave, som gives og for nogle af os kan det virkelig være en udfordring at holde fast i det.

podcast-large

 

 

 

Dagens tale sluttes af med en video af Kristian, hvor han fortæller om sin tro og sit møde med Metodistkirken i Odense.

[wpvideo jJzI4qCi]

Jesus og disciplene ved Tiberais Sø

Jesus er opstået fra de døde og disciplenenes liv er vent op og ned. På et eller andet tidspunkt begynder normaliteten at trænge sig på. Måske er det det, som kommer til udtryk, da Peter siger: “Jeg tager ud og fisker!”

Der sker ting og sager midt i discilenes almindelige dagligdag. Pludselig står Jesus på bredden og opfordrer dem til at kaste nettet ud på den anden side. Det lyder lettere end det er, for på en båd er det livsfarligt at lave om på rutinerne, men disciplene gør det og nettet er fyldt med fisk. 153 store flotte fisk. Hør mere her….

podcast-large

Hvis jeg ikke ser det, tror jeg det ikke.

Hos Johannes kan vi læse, hvordan disciplene møder den opstandne Jesus på dagen, hvor han opstod fra de døde.

Disciplen Thomas var ikke med ved den anledning og han var ikke nem at overbevise, da de andre i deres begejstring fortalte om, hvad de havde oplevet. Han sagde: “Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.”

Ugen efter sker miraklet igen. Jesus kommer tilbage og står midt i blandt dem. Han siger:”Fred være med Jer!” og i samme sætning, siger han til Thomas: “Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.«  Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!”

Hør mere om den historie her.

podcast-large

Han er opstået – Påskedag 2013

I Markusevangeliet kan vi læse:

Markusevangeliet kapitel 16 vers 1-8. Jesu opstandelse.

Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. v2  Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. v3  Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« v4  Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. v5  Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. v6  Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! v7  Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« v8  Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.

Det er påskemorgen. Kirken er fyldt med mennesker. Gospelkoret Emmaus indleder med at synge Don’t Cry…. Så er det påske.

Undervejs døber vi Maria på 8 år og lidt senere hendes lillesøster Mette. Alt i alt: Det er påske, det er opstandelsesdag, det er håb, tro og glæde.

Hør mere her:

podcast-large

Jesus kommer til byen – Palmesøndag 2013

Palmesøndag er indledningen til påsken, som vi kender den. Jesus opfører sig ikke, som man kunne forvente af en leder og kommende konge, hvilket var folkets forventning til ham.

Han kommer stille ridende ind i Jerusalem på et æsel. Folket byder velkommen, viftende med palmegrene mens de råber: “Hosianna!”

I dagens tale reflekterer Thomas Risager over det med at leve op til forventninger og det at have et håb for livet, også selvom om man måske ikke helt forstår.

Palmesøndag er indledningen til Guds største kærlighedsytring mod mennesker.

Hør mere her….

podcast-large

Vækst 3 – Frugtbar vækst

I dag fortsætter vi vores serie med fællestemaet vækst. Kirken har snart årsfest (9. marts) og her vil vi fremlægge beretninger, hvor vækst er et af nøgletemaerne. Dette gør vi fordi vi kan se, at kirken vokser og vi tror at dette fortsætter.

Når vi taler om vækst i kirker er der to sider af det. På den ene side, er det vigtigt at forstå, at uanset vore bedrifter er al vækst givet af Gud.

v6  Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, v7  så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst.

På den anden side, så er det kirkens opgave – vores opgave, at sikre at alt er rede til den vækst, som Gud giver.

Vi skal sørge for at vi er klar til at møde nye mennesker, sikre at vi er i stand til at være der for mennesker, som har brug for det.

Vi skal lave tidssvarende aktiviteter og relevante gudstjenester, som samtidigt har sin rod dybt nede i det  bibelske grundlag.

De følgende søndag tager vi fat i nogle af de beretninger, hvor vækst sker, eller hvor Jesus forklarer, hvordan det hænger sammen og vi peger på bibelske historier, hvor vi  vil opleve at der, hvor Gud velsigner, sker væksten og det endda nogen gange så voldsomt, at det har karakter af et mirakel.

Historien om kirken her er næsten sådan et mirakel. Det er vigtigt at huske på, at kirke aldrig må handle om kirken, men om de mennesker, som er i den eller endog de mennesker, som endnu ikke er i den.

Hør mere her, hvor kirkens præst Thomas Risager taler ud fra en bibeltekst i Lukasevangeliets kapitel 13 vers 1-9.

podcast-large