På søndag fortætter vi hvor Anne Thompson slap, og lader det livsnødvendige håb være omdrejningspunktet endnu en gang. Kirken er som en oase, et helle, et sted vi kommer for at læsse af, blive fyldt på og være, og det er samtidig et sted vi i de fleste tilfælde forbinder med håb.
Hør mere her:
Pastor Anne Thompson taler denne søndag om håbet som en livsnødvendighed.
I Hebræerbrevet i Bibelen, fremstilles håbet som et anker for sjælen, der urokkeligt og sikkert rækker ind bag ved forhænget. Der er altså et stort håb om at livet mere end det, vi kan se.
I talen taler Anne om børnehjemsbørn, Babettes Gæstebud og meget andet. Hør mere her og find håbet:
I er jordens salt! Sådan siger Jesus til sine disciple. Er der nogen sinde nogen som har sagt sådan til dig? Det har nok nærmere været noget i retning af: “Vil du række mig saltet?” For salt står jo på ethvert veldækket middagsbord.
I dagens tale, tager Thomas Risager fat i begreberne salt og lys, som Jesus anvender om sine disciple.
Hør mere her:
Menneskers drømme og visioner går nogen gang i opfyldelse, og så kan virkeligheden overgå selv den vildeste fantasi.
Siden 2002 har Metodistkirken i Odense været drevet af visioner. Nu oplever vi for anden gang at vores vilde drømme om fremtiden – Vision 2015 – er ved at være opfyldt. Derfor indleder vi nu et arbejde, der gerne skulle lede frem til en ny vision. Det skal ikke bare være vores drøm, men Guds drøm for, hvordan fremtiden i Metodistkirken skal se ud.
En vision er et billede af fremtiden, som producerer passion i hver enkelt. Det er det vi leder efter.
I dag samles vi til visionsdag, hvor vi efter gudstjenesten skal nyde en god frokost. Herefter drømmer vi drømme om fremtidens kirke i Odense. Ingen drøm er for lille og ingen drøm er for stor.
Men først skal vi lige lytte til dagens visionstale …
Menneskers drømme og visioner går nogen gang i opfyldelse, og så kan virkeligheden overgå selv den vildeste fantasi.
Siden 2002 har Metodistkirken i Odense været drevet af visioner. Nu oplever vi for anden gang at vores vilde drømme om fremtiden – Vision 2015 – er ved at være opfyldt. Derfor indleder vi nu et arbejde, der gerne skulle lede frem til en ny vision. Det skal ikke bare være vores drøm, men Guds drøm for, hvordan fremtiden i Metodistkirken skal se ud.
En vision er et billede af fremtiden, som producerer passion i hver enkelt. Det er det vi leder efter.
I dag er det kirkens lægprædikant Helge Munk, der med udgangpunkt i historien om Moses, viser os at vi ikke skal tænke i begrænsninger. Det, som vi har i hånden, kan bruges til meget mere, end vi tror i Guds rige.
Menneskers drømme og visioner går nogen gang i opfyldelse, og så kan virkeligheden overgå selv den vildeste fantasi.
Siden 2002 har Metodistkirken i Odense været drevet af visioner. Nu oplever vi for anden gang at vores vilde drømme om fremtiden – Vision 2015 – er ved at være opfyldt. Derfor indleder vi nu et arbejde, der gerne skulle lede frem til en ny vision. Det skal ikke bare være vores drøm, men Guds drøm for, hvordan fremtiden i Metodistkirken skal se ud.
En vision er et billede af fremtiden, som producerer passion i hver enkelt. Det er det vi leder efter.
I dag lader vi os inspirere af en gammel historie fra Nehemia’s Bog. Nehemias oplever nemlig, at Gud lægger en drøm i hans hjerte og får ham til at handle.
Hør mere her:
Menneskers drømme og visioner går nogen gang i opfyldelse, og så kan virkeligheden overgå selv den vildeste fantasi.
Siden 2002 har Metodistkirken i Odense været drevet af visioner. Nu oplever vi for anden gang at vores vilde drømme om fremtiden – Vision 2015 – er ved at være opfyldt. Derfor indleder vi nu et arbejde, der gerne skulle lede frem til en ny vision. Det skal ikke bare være vores drøm, men Guds drøm for, hvordan fremtiden i Metodistkirken skal se ud.
En vision er et billede af fremtiden, som producerer passion i hver enkelt. Det er det vi leder efter.
Hør mere her:
Godt nytår!
Hvert år ved nytår lytter danskerne til Dronningen og statsministerens nytårstaler. Der er nu nok fleste ved Dronningens. Der er også et mennesker, som samles i Odense Metodistkirke til en kop velfortjent nytårskaffe og gudstjeneste. Her får jeg som regel lov til at holde årets nytårstale.
I år handler talen om vore dages slaveri efter perfektion og længsel efter at kunne arbejde, holde fri, have succes, være en god forældrer, et godt menneske, en god kristen på en og samme gang. Dette er ikke let.
Hør mere her:
Det er juleaften og kirken er propfyldt. Mennesker overalt og de første kom en time før gudstjenesten for at få en plads. Glæden og forventningen er tydelig og de mange børn er glade og søde. De er helt med på, at nu er det juleaften.
Juleevangeliet fra Lukasevangeliets andet kapitel siger:
v1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. v2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. v3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. v4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, v5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. v6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; v7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
v8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. v9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. v10 Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:v11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«v13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
v14 Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!
v15 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« v16 De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. v17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, v18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; v19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. v20 Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.
v21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.
Hør juletalen her:
Forventningens glæde er den største! Sådan siger den skuffede, når det man har glædet sig til, ikke blev sådan som man drømte om. Forventningens glæde er den største.
Jeg tror rigtigt mange af os har prøvet det, at ferien, som vi glædede os til, eller julen, som vi så frem til, ikke blev sådan som vi havde drømt og håbet. Den skuffelse er en træls fornemmelse, at sidde tilbage med.
Man giver sig straks til at analysere og spørger sig selv, hvorfor sidder jeg her med dennne skuffelse? Hvad var det der gik galt, og tit er svaret, at jeg havde for høje forventninger.
Men netop med adventstiden er det sådan at forventningerne ikke kan være for høje, for der hvor Gud griber ind er er ingen grænser.
Hør mere her: