Hellig utilfredshed er, når du ser uretfærdighed og dit hjerte slås i stykker af det, på en sådan måde, at du ikke kan leve med, at uretfærdigheden består. Gud kalder dig til, at gøre en forskel.
Hør mere i dagens gudstjeneste, hvor præsterne Mai-Brit Tvilling fra Solrød Frikirke og Thomas Risager fra Odense Metodistkirke arbejder sammen om at lave en tale. Udgangspunktet er disse to bibeltekster:
1. Thessalonikerbrev Kapitel 2. vers 1-8. Paulus’ ophold i Thessalonika
v1 Brødre, I ved jo selv, at den indgang, vi fik hos jer, ikke var forgæves, v2 men skønt vi, som I ved, lige var blevet plaget og mishandlet i Filippi, fandt vi frimodighed i vor Gud til at forkynde hans evangelium for jer under megen kamp. v3 Vor forkyndelse skyldes ikke vildfarelse eller urene motiver og sker ikke med svig; v4 men vi forkynder sådan, som Gud har fundet os værdige til at få evangeliet betroet, ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vort hjerte. v5 Vi optrådte jo, som I ved, aldrig med smigrende ord og heller ikke med fordækt griskhed – det er Gud vidne på! v6 Vi søgte heller ikke anerkendelse hos mennesker, hverken hos jer eller andre, v7 og det skønt vi som Kristi apostle havde ret til at ligge jer til byrde. Tværtimod færdedes vi med venlighed blandt jer. Som en mor tager sig af sine børn, v8 sådan ville vi af ømhed for jer gerne give jer ikke blot Guds evangelium, men også vort liv. For vi var kommet til at holde af jer.
Matthæusevangeliet kapitel 22 vers 34-46: Det største bud i loven
v34 Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, v35 og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: v36 »Mester, hvad er det største bud i loven?« v37 Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ v38 Det er det største og det første bud. v39 Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ v40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
Davids søn eller Davids herre
v41 Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: v42 »Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De svarede: »Davids.« v43 Han sagde til dem: »Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige:
v44 Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder? v45 Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« v46 Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget.
Der kommer to små taler, som er adskilt af en video, som du må se, for at det giver mening.
