Jesus går med på vejen – Thomas Risager

Kirkens præst Thomas Risager tager os med på en vandring mod Emmaus. I Lukasevangeliet er der en historie om to disciple, som oplever at den opstandne Jesus kommer til dem og går sammen med dem. Kan det mon ske i dag?

Hør mere her:

podcast-large

De onde Vinbønder – Thomas Risager

I dag taler jeg over en tekst fra Matthæusevangeliet kapitel 21 om de onde vingårdsbønder. Når man læser den tekst, kan man godt blive lidt skræmt, men der er mening med galskaben. Jesus fortæller en lignelse – en historie, hvor han tager udgangspunkt i noget alle kender, og anvender det til at fortælle noget nyt og overraskende om Gud.

Hør mere her….

podcast-large

Vanens Magt 4/5 – Thomas Risager

Når vi taler om vaner, tænker vi oftest på de dårlige vaner, som for meget vin eller for meget tobak. Men faktisk er vaner en utroligt smart ting, fordi de aflaster vores hjerne. Hvad har det nu med tro at gøre, ja det kommer vi til at tale om de næste fem søndage i Metodistkirken.

I dag er der rigtigt mange involveret i gudstjenesten. De menesker, som har været en del af forårets kursus VEJEN beder bønner, læser tekster og giver små taler og historier fra deres egne erfaringer med vaner – både gode og dårlige.

I dag fokuserer talen på, hvordan vi med Guds hjælp kommer af med dårlige vaner.

Hør mere her:

podcast-large

Det tror vi 3: Nådemidlerne

Hvad er forskellen på den kirke, du kommer i, og de almindelige kristne? Eller værre endnu: Hvad er forskellen på jer og de kristne?

Når man er medlem af, eller kommer i en anden kirke end den store folkekirke, så mødes man ofte af spørgsmål, som dem jeg lige har stillet.

Det som folk oftest mener er, hvad er forskellen på Metodistkirken og folkekirken. Det er et godt og fair spørgsmål, som jeg tror mange af os, har været ude for, at blive afkrævet et svar på.

Som sidebemærkning skal man også ofte forklare, hvad folkekirken egentlig står for, for det er ganske uklart for rigtigt mange mennesker.

Vi kører for tiden en ny prædikenserie, som på den ene side tager udgangspunkt i spørgsmålene, og på den anden side slet ikke gør det. Dette kræver lidt forklaring. Som Minoritetskirke eller som mennesker, som på den ene eller anden måde har tilknytning til en kirke, som denne, så mødes vi med spørgsmål som hvad tror du egentlig på, og hvad er forskellen? Og det er fuldstændigt fair, folk spørger jo af interesse.

Når jeg så alligevel tager lidt forbehold, så er det fordi jeg, ønsker at tage fat i alle de ting og begreber, som gør at vi er metodistkirke. Vores teologi og kirkeforståelse fortjener at blive forklaret sådan, som den er, for den kan godt stå alene.

Første søndag i denne serie talte vi om dåben. Her i kirken praktiserer vi barnedåb, men har ingen som helst problemer med at døbe voksne, som ikke i forvejen er døbt. Det er vigtigt for os, at vi døber barnet fordi det allerede ER Guds barn.

I søndags talte vi om, hvordan vi erfarer frelsen som en proces. Som en rejse, vi alle er på. Målet for den rejse er at få en relation med Gud, som er ligesom den nære relation Adam og Eva havde med Gud i skabelsens begyndelse – altså før de spiste af den forbudte frugt.

Vi lærte om at nåden er helt central for vores oplevelse af at Gud ændrer os efterhånden, som vi kommer nærmere ham. Egentlig kan vi ikke gøre noget ved det selv, for som det siges i Efeserbrevet: “v8  For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. v9  Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.”

I lyset af det, så er det altså lidt underligt at jeg i dag vil tale om et andet centralt begreb, nemlig nådemidlerne. For hvis man forstår det forkert, og det gør vi ikke efter i dag, så kan det virke som om vi alligevel skal knokle os til alt det, som jeg i søndags sagde, var en gave, som Gud giver helt uden fortjeneste til hvert enkelt menneske.

Metodistkirkens kirkefader John Wesley beskriver nådemidlerne, som Guds gave af nåde til os. Gaver, som hjælper os til at erfare den realitet det, er at Gud elsker os ubetinget.

Altså for vores skyld – ikke for Guds skyld. …. Hør mere her:

podcast-large

Hører Gud bøn? – Helge Munk

Alle mennesker oplever at de har behov for at håbe på og bede til Gud eller noget, som er større end en selv. Mange mennesker tænker også over, hvorfor det nogen gange kan opleves som om, at Gud ikke hører vores bønner. I hvert fald er det nogen gange oplevelsen, at vi ikke får de svar, som vi selv synes, at vi skal have.

I dagens tale lader Helge Munk sig inspirere af et stykke i Lukasevangeliet, hvor Jesus taler om bøn.

Hør mere her:

podcast-large

Stom Clouds May Rise – Gospelgudstjeneste med Nardus

Ingen af os går gennem livet uden udfordringer eller problemer. Nogle gange rejser livets storme sig ud af det blå og vi overraskes og forvirres.

Hvorfor skulle det lige ramme mig?

Det er et paradoks i et moderne menneskeliv, at vi må leve med at der er spørgsmål, som forbliver ubesvarede. Vi har det svært med meningsløsheden. Men måske er det bare et grundvilkår i livet.

Min gamle sjælesorgslærer sagde: “Det er ikke alt, der sker, som kommer af Guds hånd, men alt hvad der sker, vil han tage i sin!” I mine øjne er dette et super citat, som jeg kan bruge, når jeg synes, det stormer for meget i mit liv.

Hør mere her:

podcast-large

Vækst 2 – Fristelser

I dag fortsætter vi vores serie med fællestemaet vækst. Kirken har snart årsfest (9. marts) og her vil vi fremlægge beretninger, hvor vækst er et af nøgletemaerne. Dette gør vi fordi vi kan se, at kirken vokser og vi tror at dette fortsætter.

Når vi taler om vækst i kirker er der to sider af det. På den ene side, er det vigtigt at forstå, at uanset vore bedrifter er al vækst givet af Gud.

v6  Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, v7  så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst.

På den anden side, så er det kirkens opgave – vores opgave, at sikre at alt er rede til den vækst, som Gud giver.

Vi skal sørge for at vi er klar til at møde nye mennesker, sikre at vi er i stand til at være der for mennesker, som har brug for det.

Vi skal lave tidssvarende aktiviteter og relevante gudstjenester, som samtidigt har sin rod dybt nede i det  bibelske grundlag.

De følgende søndag tager vi fat i nogle af de beretninger, hvor vækst sker, eller hvor Jesus forklarer, hvordan det hænger sammen og vi peger på bibelske historier, hvor vi  vil opleve at der, hvor Gud velsigner, sker væksten og det endda nogen gange så voldsomt, at det har karakter af et mirakel.

Vækst, succes og synlighed har det med i vores verden, at kunne blive et tveægget sværd.

I dag finder vi Jesus i ørkenene, hvor han fristes af Djævelen. Dette kan du læse om i Lukasevangeliet kapitel 4 vers 1-13.

podcast-large

Og de levede lykkeligt ….. 4/4

Lev lykkeligt til jeres dages ende – de bedste kærlighedstips.

I januar måned handler gudstjenesterne om lykke, kærlighed, romantik, kærester og sex.

Det var kærlighed ved første blik, og de levede lykkeligt sammen til deres dages ende! Sådan optræder kærligheden ofte på film og i bøger – og drømmer vi ikke alle sammen om det?

I virkelighedens verden kommer lykken i parforholdet ikke af sig selv. Det tror jeg, at vi alle kan tale med om.

Men hvad er det for nogle mekanismer, der er på spil, når to mennesker, som elsker hinanden, lever sammen?

Hvorfor bliver det nogle gange så besværligt, selvom alle intentioner er gode?

Er der mon svar på nogle af spørgsmålene i Bibelen?Skal man blive sammen for enhver pris?

Skal man blive sammen for børnenes skyld?

I det seneste år har vi oplevet flere familier gå i stykker, og vi har oplever flere par, der har fundet sammen og vi har viet flere af dem.

Kærlighed og parforhold er et centralt tema i et menneskes liv og i kirken her forsøger vi at tale om de ting, som fylder i vores helt almindelige liv, for kærligheden er jo fantastisk – og nogen gange smertefuld.

I dagens tale rundes serien af med en meget uromantisk snak om, hvordan undersøgelser viser at lykkeniveauet i parforhold daler efter to års samliv, for igen at stige, når børnene flytter hjemmefra. Det er kølige fakta, som ethvert par, bør forholde sig til. Det betyder ikke, at man bare skal vente på at det vender, for man kan sagtens arbejde på sin kærlighed og man kan sagtens blive ved med at elske sin partner med inspiration i Guds måde at elske – agapekærlighed er det, som får magien til at dukke op igen. Samtidigt kommer vi ikke udenom at et uromantisk ord, som udholdenhed også spiller en rolle i ethvert parforhold.

Hør mere her….

podcast-large

Hvorfor – Hører Gud ikke bøn?

Thomas Risager tager fat på nogle af de rigtig store spørgsmål: Hvorfor tillader Gud lidelse og ulykke? Hvorfor er han så langt væk? Hvad er meningen med det hele?

Hvorfor besvares bøn ikke?

Hvad skal vi så med Gud?

Samtidigt hører vi alle historierne om menneskers fantastiske svar på bønner hos andre.

Det er måske ikke lige den slags spørgsmål, som vi regner med bliver stillet en søndag til gudstjeneste i en kirke.

Men helt ærligt, så er det jo spørgsmål, som vi alle sammen har.

Det er et seriøst spørgsmål..

Her vil vi gerne være sådan en kirke, der ikke nødvendigvis giver alle svarene, men som også tør stille spørgsmålene, selvom de er svære!

Teksterne til dagens tale er:

Uddrag fra Bibelen om Bøn

Salme 22, 2-3:

v2  Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?

Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.

v3  Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke,

og om natten, men jeg finder ikke ro.

Johannesevangeliet 15, 7:

Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.

Jesus i Getsemane

Lukasevangeliet 22, 39-46:

v39  Så brød han op og gik, som han plejede, ud til Oliebjerget, og disciplene fulgte med. v40  Da han kom derud, sagde han til dem: »Bed om ikke at falde i fristelse!« v41  Og han fjernede sig et stenkast fra dem, faldt på knæ og bad: v42  »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.« v43  Da viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham. v44  I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden. v45  Da han havde rejst sig fra bønnen og var kommet tilbage til disciplene, fandt han dem sovende, overvældede af sorg, v46  og han sagde til dem: »Hvorfor sover I? Rejs jer, og bed om ikke at falde i fristelse.«