Når jeg bliver bedt om at udføre en opgave, spørger jeg tit: “Hvornår skal det være færdigt?”
Med andre ord, hvornår er sidste chance for at lave dette?
Mange mennesker har det på samme måde med troen på Gud. Hvornår er sidste chance for at forholde sig til det? Det er måske ikke lige presserende her og nu. Men mange mennesker oplever dog, når de står overfor udfordringer i livet, at spørgsmålet trænger sig på. Hvornår er det nødvendigt at gøre sin stilling op? Ja eller nej til at tro på Gud.
Hør mere her, hvor jeg med udgangspunkt i lignelsen om de betroede talenter fra Matthæusevangeliets 25. kapitel, taler om dette.
Husker du fornemmelsen? Begge fødder solidt placeret i startblokkene. Hænderne i banen, så tommel og pegefinger lige præcis ikke rører stregen. Hjertet banker, adrenalinen kører rundt.
Forude ligger hundrede meters spurt inden målstregen krydses og du skal komme først.
Koncentrationen stiger. Starteren begynder med sit “Klar, parat …!
Før sådan et løb ligger mange forberedelser. Gudstjenesten på søndag handler om, hvordan vi forbereder os og skærper vores tro. Hør mere om det, når Thomas Risager taler.
Gospelkoret Emmaus havde pyntet hele kirken med ure. Masser af ure, som var gået i stå.
Gudstjenesten fokuserede hele vejen igennem på, at vi har brug for at blive mindet om, at finde ro i livet. Ro og hvile er livsnødvendigt. Kirkens præst Thomas Risager taler om at finde ro på livet.
Hellig utilfredshed er, når du ser uretfærdighed og dit hjerte slås i stykker af det, på en sådan måde, at du ikke kan leve med, at uretfærdigheden består. Gud kalder dig til, at gøre en forskel.
Hør mere i dagens gudstjeneste, hvor præsterne Mai-Brit Tvilling fra Solrød Frikirke og Thomas Risager fra Odense Metodistkirke arbejder sammen om at lave en tale. Udgangspunktet er disse to bibeltekster:
1. Thessalonikerbrev Kapitel 2. vers 1-8. Paulus’ ophold i Thessalonika
v1 Brødre, I ved jo selv, at den indgang, vi fik hos jer, ikke var forgæves, v2 men skønt vi, som I ved, lige var blevet plaget og mishandlet i Filippi, fandt vi frimodighed i vor Gud til at forkynde hans evangelium for jer under megen kamp. v3 Vor forkyndelse skyldes ikke vildfarelse eller urene motiver og sker ikke med svig; v4 men vi forkynder sådan, som Gud har fundet os værdige til at få evangeliet betroet, ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vort hjerte. v5 Vi optrådte jo, som I ved, aldrig med smigrende ord og heller ikke med fordækt griskhed – det er Gud vidne på! v6 Vi søgte heller ikke anerkendelse hos mennesker, hverken hos jer eller andre, v7 og det skønt vi som Kristi apostle havde ret til at ligge jer til byrde. Tværtimod færdedes vi med venlighed blandt jer. Som en mor tager sig af sine børn, v8 sådan ville vi af ømhed for jer gerne give jer ikke blot Guds evangelium, men også vort liv. For vi var kommet til at holde af jer.
Matthæusevangeliet kapitel 22 vers 34-46: Det største bud i loven
v34 Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, v35 og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: v36 »Mester, hvad er det største bud i loven?« v37 Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ v38 Det er det største og det første bud. v39 Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ v40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
Davids søn eller Davids herre
v41 Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: v42 »Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De svarede: »Davids.« v43 Han sagde til dem: »Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige:
v44 Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder? v45 Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« v46 Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget.
Der kommer to små taler, som er adskilt af en video, som du må se, for at det giver mening.
Du er inviteret til gudstjeneste. Fedekalven er ikke slagtet, som den var til kongesønnens bryllup i Matthæusevangeliets kapitel 22, 1-14. Men Preben Holmberg har øvet sig på de moderne og klassiske salmer. Julie Kaae og Rikke Roland er klar til at fylde kirken med skønsang, og børnekirkens medarbejdere glæder sig til at se alle børnene.
I dag taler jeg om at tage imod invitationen til fest, og om hvordan vi klæder os pænt på, for nu skal der ske noget stort. En af gæsterne, som kom til bryllupsfesten, blev smidt ud, fordi han ikke havde det rigtige tøj på. Der er en overraskende pointe bag, men det må du høre mere om på søndag.
På med dit bedste tøj – Jeg glæder mig til at holde gudstjeneste sammen med dig! Hør mere her:
I dag taler jeg over en tekst fra Matthæusevangeliet kapitel 21 om de onde vingårdsbønder. Når man læser den tekst, kan man godt blive lidt skræmt, men der er mening med galskaben. Jesus fortæller en lignelse – en historie, hvor han tager udgangspunkt i noget alle kender, og anvender det til at fortælle noget nyt og overraskende om Gud.
Det spørgsmål stiller alle mennesker ind i mellem.
Ligegyldigt om det nyt for os at tro, eller om vi har troet på Gud i en menneskealder, kommer vi alle sammen ud for situationer i livet, hvor vi kan komme til at tvivle på, om Gud har set os. Fatter han overhovedet, hvad vi står i livet?
Det er der ikke noget nyt i. I Bibelen finder vi en historie om mennesker i en ørken, som undrer sig over præcis dette. I dag taler jeg også om, at der er mennesker omkring Jesus, som ansigt til ansigt med ham, spørger om det samme: Er Gud hos os?
Nardus synger medrivende gospel til en gudstjeneste, som sætter fokus på taknemmelighed.
Vi danskere har en spidskompetence, når det handler om at brokke os. Når noget er hårdt og tungt er vi rigtig gode til at huske på det og fokusere vores energi omkring det.
MEN husker vi at lægge mærke til alt det fantastiske vores liv er fyldt med. Husker vi at være taknemmelige, når det som var hårdt er løst og vi igen kan trække vejret frit.
I dag handler talen om taknemmelighed – vi skal læse en tekst fra Bibelen hvor vi opmuntres til at være glade og sige tak. Af og til kan det føles umuligt, men lad os minde hinanden om den store forskel det vil gøre, hvis vi faktisk at havde den indstilling!
Maria Bræstrup Aaskov taler.
Når vi taler om vaner, tænker vi oftest på de dårlige vaner, som for meget vin eller for meget tobak. Men faktisk er vaner en utroligt smart ting, fordi de aflaster vores hjerne. Hvad har det nu med tro at gøre, ja det har vi talt om de sidste fire søndage i Metodistkirken. Her er den sidste af de fem taler.
I dag er der rigtigt mange involveret i gudstjenesten. De menesker, som har været en del af forårets kursus VEJEN beder bønner, læser tekster og giver små taler og historier fra deres egne erfaringer med vaner – både gode og dårlige.
Dagens tale fokuserer på, hvordan Jesus omtaler efterfølgelse. Det er et ord, som vi ikke anvender i det daglige, men Jesus udfordrer os til handle på vores tro – og det er en god vane.
