Hvorfor græder du? – Påskedag 2025

Glædelig påske! Hør eller læs talen fra dagens påskefejring i Odense Metodistkirke.

Læs manuskriptet her:

1 6

Prædiken søndag d. 20. april 2025

Metodistkirken i Odense

©Thomas Risager, D.Min.

Tekster: Salme 118, 2.14-24 & Apg 10, 34-43 & 1. Kor 15,

13-14.20-27 & Joh 20, 1-18

Langfredag var lang for disciplene.

De var stadig chokerede over, at Judas havde forrådt

deres Herre, og over at Jesus faktisk var blevet taget til

fange.

De var rystede over den tortur, som romerne havde udsat

ham for, men endnu værre havde det været at se ham gå

ad Via Dolorosa mod Golgata-højen.

Tornekronen på hans hoved var alt andet end en glorie.

Når man så på ham, kunne man næsten mærke tornene i

sin egen hovedbund.

Han var så afkræftet og forpint, at han knapt nok kunne

bære tværbjælken gennem folkemængden, som hånede

ham, sparkede og slog ham.

Tænk sig, at det var de samme mennesker, som havde

modtaget ham med palmegrene og hosanna – råbet og

bønnen om frelse.

Det var præcis det, som skulle til at ske, men det anede

de jo ikke noget om. De var gale af blodtørst.

Så hang han der på korset sammen med røverne. Det er

et syn, der har brændt sig ind i nethinden.af

2 6

Ligegyldigt hvor meget man gnubber sig i øjnene, så

forsvinder det ikke.

Korsfæstelsen har brændt sig fast. Da han døde,

forsvandt lyset, og det er, som om det ikke er kommet

tilbage.

Alle håb, alle drømme, al hans snak om Guds rige …

Stilheden larmede og susede for ørerne, da han blev lagt

i graven.

Så stod man der, kiggede på hinanden i rådvildhed.

Hvad nu?

Ikke engang Peter virkede til at have ord.

Jo jo. Jesus havde jo sagt, at han skulle lide, dø og opstå

igen. Men denne grusomme død var ret overbevisende.

Sådan virker døden nu engang på os.

Os, der er samlet i kirken, kender historien. Påsken er

som den film, man har set mange gange – man ved,

hvad der kommer.

Men det gjorde disciplene ikke.

Jo, de havde fået fortalt, at han skulle opstå, men ansigt

til ansigt med hans død, så oversteg det alligevel deres

tro.

De havde opgivet alt for at følge efter ham. Det hele fes

ud i sandet: korsfæstet, død og begravet!

Det var, hvad det kunne blive til.af

3 6

Påsken er, hvorfra alt liv begynder!

Det er historien om, at det, som for os ser ud som en

ultimativ slutning, faktisk i kraft af Guds nåde er en smuk

ny begyndelse.

Denne nye begyndelse er så vild, at vi nok aldrig med

vores forstand kommer til at fatte det. Og det er OK.

Denne nye begyndelse er så vild, at selvom vi ikke forstår

det, så er Paulus meget tydelig på, at opstandelsen fra

de døde også betyder, at vi skal gøres levende sammen

med Kristus. Det er jo, om muligt, endnu vildere. Men

ikke desto mindre er det påskens budskab.1

Selve Jesu opstandelse fra de døde – det, som jeg

omtaler som absolut centrum i evangeliet om Jesus – er

omgærdet med mystik.

Vores bibel, som jo ellers ikke mangler detaljerigdom, er

larmende tavs om selve Jesu opstandelse. Opstandelsen

sker om natten, hvor ingen er ude.

Den sker i det mørkeste mørke, før lyset kommer. Men

den er lys og forudsætning for lyset i menneskers liv.

Der er ingen beretning om, hvordan det går til, da Jesus

opstår. Det findes ikke i nogen af de fire evangelier.

Så det er der stadig mystik omkring.

I det apokryfe skrift Peters evangelium er der en meget

farverig beskrivelse af selve opstandelsesscenen. Den

skal jeg spare jer for her, men jeg vil nævne, at det er en

1

JF. 1. Kor 15.af

4 6

del af de sendte episoder af podcasten Bibelen Leth

fortalt.

Hvorfor er en så central begivenhed ikke skildret i vores

bibel?

Groft fortalt, så er de fire evangelier øjenvidneskildringer

til Jesu liv. Dette er forenklet sagt, for de har hver for sig

en lang og kompliceret tilblivelseshistorie, som

teologerne kan få lang tid til at gå med.

Svaret er i al sin enkelthed, at der ikke var nogen, som så

selve opstandelsen, og derfor er den ikke med.

For mig styrker det Bibelens autoritet, at man lever med,

at noget så centralt ikke er beskrevet.

I de kommende uger vil vi se, hvordan der er masser af

beretninger om disciplenes møder med den opstandne

Jesus.

Det har de oplevet. Det er beskrevet.

Her påskedag er det Johannesevangeliets beskrivelse af

opstandelsens morgen, vi har læst.

Det er mørkt. Maria Magdalene, som er en af kvinderne i

Jesu følge, er på vej ud til graven. Da hun kommer derud,

ser hun, at stenen er væltet bort.

Så ved hun, at der er noget helt galt, så hun løber tilbage

til disciplene – til Peter og den discipel, Jesus elskede.

Dermed bliver det Peter og Johannes.

De løber ud til graven. For nogle uger siden lod jeg jer

det vide, at mænd, der løber, er no-go … men det gør deaf

5 6

her. De løber, og de venter ikke på hinanden. Johannes

kommer først.

Han tør ikke gå ind – eller også venter han på Peter –

men han kigger ind i graven og ser linnedklæderne og

klædet, Jesus havde haft om hovedet, ligge der.

Peter når frem og braser ind i graven. Johannes følger

efter. De ser den tomme grav og linnedklæderne ligge

der.

Disciplen, som var kommet først – Johannes – så

linnedklæderne, og så troede han, fordi han også

huskede Jesu ord om, at han skulle lide, dø og opstå.

Påskemorgen er det dog ikke mændene, som er i fokus i

en ellers patriarkalsk verden.

Disciplene gik nemlig hjem, mens Maria, som også var

nået ud til graven igen, stod udenfor og græd.

Også hun bøjer sig ind i graven, men nu sker der ting og

sager. To engle sidder derinde – en ved hovedenden og

en ved fodenden. De siger til hende (præcis som i

Emmas sang): “Hvorfor græder du?”

Hun vender sig om og ser Jesus stå der. Hun kan ikke tro

det, så hendes hjerne leder hende til konklusionen, at det

er havemanden.

Også Jesus spørger hende: “Hvorfor græder du?”

Hun kan slet ikke forstå, hvad der sker. Det ville jeg nok

heller ikke kunne. Men Jesus afbryder hendes talestrøm

ved at sige hendes navn: “Maria!”

Da Jesus siger hendes navn, giver alt mening.

Jesus er opstået.af

6 6

Maria er den første, som har set den opstandne Jesus.

Hun er øjenvidne, og hendes beretning har vi her i

Johannesevangeliet.

Opstandelsen er en gamechanger, som gør, at hvad der

ligner enden, er en ny begyndelse.

Og det gælder i mange af livets forhold – der er en ende,

men der er alligevel mere forude, fordi det er en ny

begyndelse.

Selv døden, som bestemt ligner en ultimativ ende, er i

opstandelsens lys forvandlet till en ny begyndelse.

Venner, som kristne skal vi leve højt på det og løfte det

håb op, for det er gode nyheder, ikke bare for os, men for

hele verden.

Glædelig opstandelsesdag – glædelig påske!

Amen

Salme: 180 “Dine hænder er fulde af blomster”