Gudstjeneste fra Metodistkirken i Odense søndag d. 4. februar 2024.
Prædiken søndag d. 4. februar 2024.
Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.
Tekster: Es 40,21-31 & Salme 147,1-11,20c & 1. Kor 9,16-23 & Mark 1,29-39.
Nogen gange har jeg en drøm, som kommer tilbage. Den handler om at jeg løber og løber, men ikke rigtigt kommer ud af stedet.
Kender du den drøm?
Når jeg spørger, er det for jeg mener at vide, at den er en af de arketypiske drømme, som vi menesker kan have.
Det er den samme fornemmelse, jeg står med, når jeg ser på, hvad United Methodist tekstrækken foreslår os, at tale over i metodistkirkerne denne søndag.
Vi læser og læser, men hænger nu på tredje søndag i træk, stadig fast i det første kapitel i Markusevangeliet.
Her er selvfølglig godt at være, men historierne har trods alt visse ligheder.
Allerede i vers 15 finder vi Jesu programerklæring, og den der den linse, som vi skal se hele resten af Markusevangeliet igennem.
Jesus siger: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!”
Nu er det Guds tid, siger Jesus. Derfor bliver jeres liv aldrig det samme som før, for nu er Guds rige her.
Det må I tro på, og I må få et nyt liv.
Som Amanda sagde i søndags, så er bagtæppet for det Jesus siger og gør altid kærlighed, det gælder også her.
For der hvor Guds rige er, og det er ikke noget vi har tilgode til den anden side af døden, men Guds rige er her, lige nu, lige her, her råder Guds nåde og Guds kærlighed.
Vi ser det i Odense Metodistkirke og i Kapernaums synagoge, hvor Jesus underviser med en sådan myndighed at de bliver så mundlamme, at de ikke ved hvad der op eller ned eller frem eller tilbage. De ved simpelthen ikke, hvad de skal tænke eller tro.
Da jesus også helbreder en mand med en uren ånd, som forresten er den eneste og første, som forstår hvad der er i gang og hvem jesus er, så bliver de totalt forfærdede.
Når noget så spektakulært sker, så kører snakken, og menesker har spredt rygterne om hvad der ser sket i Kapernaums synagoge og det har lynhurtigt spredt sig i hele Kapernaum, måske endda hele Galilæa.
Straks efter den dramatiske gudstjeneste i synagogen, og nu havner vi i dagens tekst, går Jesus ind i Simons og Andreas’ hus. Her ligger Simons/Peters svigermor syg med feber.
Når vi har feber, så går der en dag eller to med det. Det er træls og ubelejligt, men det går over.
På det tidspunkt er det lidt mere alvorligt. Det var ike ualmindeligt at mennesker døde af sygdomme, som vi betragter som småting.
Når Peters svigermor ligger syg med feber, så er det altså utrygt, for der er ingen som ved, om hun faktisk bliver rask.
Derfor er det også det allerførste, de fortæller Jesus om, da de træder ind i huset.
Disciplene har været med i synagogen. Markus sagde ikke noget om, at alle undtagen disciplene, var slået af forundring og forfærdede. Så vi må gå ud fra, at også disciplene var helt rundt på gulvet over det, som de havde fået lov at opleve i synagogen.
Men Jesus havde jo sagt noget om, at Guds rige var kommet nær og man måtte omvende sig og tro på evangeliet.
Derfor er det også et tegn på tro, også selvom de måske ikke forstår, at de fortæller Jesus om svigermoren, som er syg.
Vi hørte den smukke histore læst. Jesus går hen og tager hendes hånd, rejser hende op og feberen forlod hende.
Her er vi vidne til det andet mirakel i Markusevangeliet.
Miraklerne er synlige manifestationer på, at Guds rige er kommet nær. For i Guds rige skal der ikke være ondskab, lidelse, sygdom eller død. Det er kendetegnene på Guds nåde og Guds riges nærhed. I dag er Guds rige kommet til Peters hus og til Peters svigermor.
Nu kunne man tænke, at det er en meget sød historie med svigermoderen, som blev helbredt. Men den er så vigtig, at den faktisk er med i alle tre synoptiske evangelier, den findes altså også hos Matthæus og Lukas. Læser man de to andre historier, vil man se at de er stort set enslydende.
Dette er altså en historie, som de bibelske forfattere tillage så stor betydning, at den har levet som muntlig overlevering hos de allerførste Jesus efterfølgere.
Det næste, som sker, bemærkes også i alle tre evangeliet. Straks efter sin helbredelse sørgede Peters svigermor for dem.
Det lyser måske som en selvfølgelighed i et patriarkalsk samfund. Men hvad nu, hvis det er hendes omvendelse, at hun forstår miraklet, som er sket, som intet mindre end Guds indgriben og derfor sørger hun for dem.
Det er hendes måde at tjene Guds på. Måske ikke i de store ord, de lange bønner eller den flotte velformulerede lovprisning af det mirakel, som skete. Men ikke destomindre hendes tjeneste og hendes måde at give Gud ære.
Hun giver sig til at søge for dem. Hvad betyder det mon?
Jeg tror, det betyder, at hun sørgede for at de kunne vaske sig efter de jødiske forskrifter for gæstfrihed.
Jeg er overbevist om, at det også betyder, at hun sørgede for mad og fællesskab omkring et måltid.
Måltidsfællesskaber er en stærk fællesskabs markør. Ved bordet signalerer vi tilhørsforhold. Det er der noget utroligt stærkt i, og det sker lige her i Peters svigermors hus. Måske som en inspiration til de mange måltider, som deles i alverdens kirker, når vi indbyder til måltid og fællesskab og betoner at Gud med sin hellige ånd, er nær, når vi bryder brødet og spiser sammen.
Det skal vi gøre senere.
Det bliver aften og solen går ned. Det var altså mørkt. Nu begynder menensker at komme bærende med deres syge og hele byen stimler sammen udenfor huset. Det an man gøre næsten anonymt i mørket. Så er det ikke hele byen, der ser, at man er nysgerrig på Jesus.
Jesus helbreder mange sygdomme og dæmoner. Dæmonerne, som er fuldt ud klar over, hvem han er, forbyder han sat sige noget om, hvem han var.
Der er hos Markus mange mirakler. Jeg vil hævde at de er med, fordi vi skal forstå at en enkelt helbredelse af en mand med en uren ånd ikke er et enestående mirakel. Det gentagelse på gentagelse.
Det er et kendetegn på Guds rige, at al ondskab besejres af Guds nåde. Det er altså en ny tid, som indvarsles her.
Noget nyt er sket!
Næste morgen står jesus op og går til et øde sted. Markus fortæller os ikke omstændighederne, men oftest er det sådan i de bibelske fortællinger er det sådan, at det betyder at Jesus beder.
Hans disciple er helt oppe at køre over, de mange menensker som leder efter ham. Der er flere syge, der er kæmpe behov.
Men Jesus går videre mod de andre landsbyder og forkynder evangeliet der og uddriver dæmonerne.
Her er der ikke tale om ikke at komme ud af stedet.
Jesus går ud
Der er bevægelse og gentagelse…
Det har skabt resonans i vores liv.
Det kommer til at give genlyd i hele verden
Der er gang i den. Der er ikke noget løb på stedet her.
Amen.
Salme: Jesus, ved dit bord du bænker (547)