Prædiken fra Odense Metodistkirke. Søndag d. 7. januar 2024.
Prædiken søndag d. 7. januar 2024.
Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.
Tekster: Matt 2,1-12 & Mark 1,4-11
Det siges, og vi synger det, at julen varer lige til påske.
Men lige så snart vi er kommet igennem julens helligdage, så er julen pakket ned langt de fleste steder.
Man kan godt blive lidt forvirret. Det bliver ikke mindre forvirrende af, at det i dag er Hellig tre kongers søndag. Fordi det er den første søndag efter hellig tre kongres dag, som er d. 6. januar.
I de ortodokse traditioner fejres julen nu. Så forvirringen er total. Sådan har det indtil i år været i Ukraine, men de har i protest mod russernes skamløse invasion flyttet julen, så den ligger samme sted, som hos os i Vesten. Sådan kan der også gå politik i julen.
Hos os markerer Hellig tre konger, i alt fald sådan officielt, men ikke folkeligt, julens afslutning.
Hellig tre konger har været jul i de første mange år af den kriste kirkes eksistens. Først da kristendommen bliver statsreligion i Romerriget omkring år 312 bliver julen, som vi kender den, placeret i fra om aftenen d. 24. december med hellig tre konger som afslutning. Iøvrigt er alt det op til, hvor vi tænder lys i adventskransen ikke jul, men advent. Sådan siger de decembergnavne præster i hele adventstiden. Sådan nogle har vi ikke her.
Den bibelske beretning, som ligger til grund for Hellig tre konger er historien fra Matthæusevangeliet, som Amanda læste for os.
Dette er en af de historier, som har mere i sig end den bibelske evangeliefortælling. Vi lægger pr. tradition rigtigt meget ned over denne historie, som faktisk ikke står noget om i Matthæusevangeliet. Evangeliet og folkesagn er blevet blandet samen.
Mathæus siger, at de er vise mænd. Den græske grundtekst indikere at de lidt overnaturlige, her anvendes ordet magikere, som mange tillader sig at forstå som astrologer eller astronomer, men der har nu nærmere sin grund i den ide, at de følger stjernen.
Alligevel siger vi Hellig tre konger. Denne ide stammer fra kirkefaderen Origines, som omkring år 200 slog igennem med tankegangen om, at de måtte være konger siden de kom med så fine og kostbare gaver. I øvrigt er det også i tråd med Salme 72 og Esajas 60, som begge siger, at der skal komme konger bærende på fine gaver.
Man mener også at kende deres navne, Kasper, Melchior og Balthasar samt at deres jordiske rester hviler i Domkirken i Køln. I følge folkesavnet var én af dem også fra det afrikanske kontinent og en anden fra Asien.
Der er rigtigt meget, som er spundet sammen, men det er en vigtig historie i fortællingen om Jesus.
Bliver forvirringen total, hvis jeg siger at historien her også i kirken blever set sammen med historien om Jesu dåb og hyrdernes besøg i stalden julenat?
Det som historierne har til fælles er, at de begge rummer et element af anerkendelse af, hvem Jesus er, altså at han er Messias, han som skal frelse verden.
I den engelsksprogede del af verden hedder helligtrekongers søndag epifani, som betyder åbenbaring. Det er det, som er i fokus. Det åbenares, at Jesus er frelseren.
De vise mænd følger stjerne, som har markeret at Jesus – kongernes konge – er født. Som den naturligste ting i verden opsøger de hovedstaden og regentens palads, men det er som bekendt ikke hos Kong Herodes, at kongebarnet er.
Vi kender historien og ved, at vismændende følger stjernen til et hus i Betlehem, hvor barnet er. Historien siger, at vismændende i en drøm fik åbenbaret, at de ikke, som de havde lovet Herodes, gik tilbage for at fortælle hvor barnet var. Herodes gik helt amok og fik alle drengebørn i Betlehem slået ihjel, mens Maria og Josef var flygtet til Egypten med Jesus.
Vismændende fra Østerland, fremmede i forhold til kulturen og den jødiske tro, forstår at barnet Jesus er frelsenen, så de faldt på knæ og tilbad Jesus. Hvis sagnhistorien om at de er konger, er sand, så er det endnu større at de falder på knæ og tilbeder.
De kostbare gaver fortæller også en historie, for de åbenbarer fremtiden. Guld, røgelse og myrra.
Guld, røgelse og myrra læses blandt andet i den katolske kirke som symboler på Jesusbarnets natur. Guld symboliserer hans status som jødernes konge, mens røgelsen er et tegn på Kristi guddommelige natur, hans præsteskab: vi kan bede til Jesus og lade vore bønner stige op med røgelsen. Og endelig ses myrraen som symbolet på, at Guds søn også er menneske og dermed dødelig. For myrra blev blandt andet anvendt til at salve den døde med.
Gaverne peger altså fremad mod påsken, Jesu gerning, Jesu død og opstandelse.
Med disse gaver viser vismændende at dette var åbenbaret for dem.
Så er der dåben, hvor Jesus som så mange andre før ham, kommer til Johannes døberen.
Johannes havde døbt mange mennesker som en forberedelse til at Jesus skulle komme.
Fra Jesu møde med vismændene som barn til Jesus som ca. 30 årig sammen med Johannes Døberen.
Markusevangeliets skildring af Jesu dåb er den mest kortfattede og nøgterne fremstilling i evangelierne.
Kernen er, at da Jesus stiger op af vandet, flænges himlen, Ånden daler ned over Jesus, og han hører en røst fra himlen sige: “Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!”
Det taler ind i Messiashemmeligheden, som er et af særtrækkende ved Markusevangeliet, men det kan vi tale længe og mere om en anden dag.
Hele pointen her er, at Gud i Jesu dåb bekræfter for ham, at han er den, som folket venter på. Han er Messias.
De hellige tre konger/vismændene kommer fra fremmede egene og tilbeder Jesus. De falder på knæ for kongernes konge. De giver gaver, som viser, at de forstår, hvilken fremtid der liggerforan Jesus i hans frelsergerning.
Hyrderne fra julenat, som jo var de første, kom til Jesus barnet i stalden som fælge af at englene på markenere havde åbenbaret for dem, at frelsen er kommet til hele folket. Det understreges af at hyrderne er ikke-personer.
I dåben bekræfter Gud Jesus i, at han er den, som de alle sammen siger, han er. Derfor bliver dåben også startskuddet til Jesu offenlige liv – hans frelsergerning på jord.
Frelsergerning, verdens frelser, Kristus, det er store ord!
Måske tænker du: Gad vide om Gud kan elske en som mjg? Kan alt dette virkelig have med mig at gøre?
Spændet fra betydningsløse hyrder til vismænd, måske endda konger, viser os, at Guds kærlighed er for ALLE.
Så svaret på spørgsmålet om Gud kan elske én som dig er, er et rungende ja.
Må Gud åbenbare sin kærlighed til dig for dig! -og mig!
Amen.
Salme 547 – Jesus, ved dit bord du bænker