Når jeg kigger op i en stjernehimmel, når jeg løber i skoven og ser anemonerne vidne om forårets komme, når jeg går tur ved havet og virkelig oplever naturen, så kan jeg godt føle mig lille og undrende over, hvor fantastisk flot og smukt Gud har skabt verden.
Midt i verdens mylder af liv er et af kristendommens budskaber, at midt i vrimlen af stjerner og mennesker, da har Gud set hver enkelt menneske. Da har Gud set og hørt dig. Det er da så forunderligt at jeg helt mangler ord, men alligvel handler dagens tale om dette: